Føler mig snydt – og det her er ikke en dansk webshop!
Jeg troede, jeg handlede hos en dansk webshop – men det viste sig hurtigt at være alt andet. Det tøj jeg modtog, kom fra Kina og var i en kvalitet, der slet ikke matcher prisen. Jeg betalte over 2.600 kr. og fik produkter, som ikke levede op til forventningerne, hverken i kvalitet, pasform eller udseende.
Da jeg klagede, fik jeg tilbudt 25% refusion og besked om, at jeg bare kunne beholde tøjet – altså ingen reel returmulighed, som ellers er et lovkrav i Danmark. Det er første gang, jeg oplever noget så absurd som "du må beholde varen og få lidt penge tilbage".
Efter lidt research fandt jeg ud af, at det her i virkeligheden er en udenlandsk dropshipping-butik, der skjuler sig bag dansk sprog og layout. Det føles dybt uærligt og vildledende.
Jeg vil aldrig handle her igen – og jeg håber, andre undgår samme fejltagelse.
Det her føles som bondefangeri og vildledning, og det burde ikke være lovligt.
June 7, 2025
Unprompted review