Minimalistisk skiltning, kold kaffe og smagløs te.
Har netop set udstillingen Plantefeber med to veninder. Den var smuk og tekstmaterialet læseligt og meget oplysende. I den faste udstilling var teksten på skiltene dog så lille, at man skulle gå helt tæt på for at tyde den. Det blev påtalt af vagterne, og vi trådte selvfølgelig respektfuldt tilbage. Men hvorfor dog anvende så lille en punktstørrelse, at det kræver lup at læse den? For øvrigt er hele den udstilling underforsynet med informationer. Det er ærgerligt, når man gerne vil vide mere.
Vi fortsatte til caféen, der var næsten mennesketom. Akustikken var måske derfor meget dårlig, men vi valgte at blive og drikke hhv. cappuccino og te og spise et stykke kage. Man kunne vælge mellem cookie og æblekage med rasp og skum. Vi spurgte til det lidt smalle udvalg og fik at vide, at køkkenet da godt kunne tilvejebringe 3 stykker kirsebærkage, hvis vi var interesserede. Det var vi og gik således opmuntrede til vores bord. Kagen var ok, men desværre var begge cappuccinoer lunkne, og teen smagløs, fordi vandet, den skulle trække i, ikke var varmt. Det sidste påtalte tedrikkeren overfor personalet. Den unge baristas eneste svar var, at så skulle hun nok ikke komme og drikke te på Ordrupgaard mere. Et lidt fornærmet svar, men baristaen får ret. Vi kommer ikke til at besøge caféen igen. Priserne er for høje, når kvaliteten er så ringe. Og hvis man så også skal finde sig i en næbbet teenager, er den simpelthen ikke besøget værd.
November 11, 2025
Unprompted review