Urimelig lang bindingsperiode
Jeg ville prøve SaunaHouse, da jeg fik et kampagnetilbud på medlemskab. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Vær opmærksom på at læse handelsbetingelserne grundigt, som ikke fremgår af din mail, men skal findes på hjemmesiden, før du melder dig ind hos Sauna House. Der er 4 måneders binding plus løbende måned + 1 måneds opsigelse (!)
Jeg havde ikke brugt mit medlemskab en eneste gang og bad om at komme ud tidligere, men fik afslag med henvisning til vilkårene.
Personligt synes jeg, at bindingen er urimelig lang – især når der samtidig er venteliste for nye medlemmer, som ville kunne få gavn af mit ubrugte medlemsskab.
Jeg oplevede ingen fleksibilitet i sagen og kan derfor ikke anbefale stedet.








