Dyr, dårlig og smertefuld oplevelse
Jeg har fået indsat et tandimplantat hos Jan Sommer ved Tandtryghed i Vejle.
Det var en dyr, dårlig og smertefuld oplevelse.
Først skulle den gamle tand ud.
Det havde Jan det så svært ved, at jeg havde stumper af knust tand der voksede ud af mit tandkød i ugerne efter og dertilhørende smerter.
Nu skulle såret hele.
Helingsprocessen resulterede i Dry socket. En yderst smertefuld tilstand med åbent hul direkte ned til knoglen, der krævede besøg hos vagtlæge og morfinindsprøjtning samt efterfølgende uger med smertestillende medicin.
Så skulle tanden i.
Et tandimplantat skal have nok knogle at fæstnes i. Er der ikke nok knogle, skal den opbygges først. Der var ikke nok knogle, men Jan Sommer valgte at sætte implantatet i alligevel.
1,5 år senere er jeg flyttet fra Vejle og min nye tandlæge opdager hvordan mit implantat er sat i.
Det er lavet uforsvarligt med fare for betændelse og knoglenedbrud, så det må tages ud.
Der skal startes helt forfra med knogleopbygning og et nyt implantat.
Regningen for Jans fejlbehæftede arbejde, samt det nye implantat er nu oppe i over 35.000,-
Den regning skulle man så mene, at Jan Sommer skulle tage sin fair del af.
Men nej, Jan mener at det er min egen skyld fordi jeg ikke har passet mine tandlægetider.
Jeg har passet mine tandlægetider, jeg får sågar renset tænder hver tredje måned.
Påstanden er også fuldstændig ligegyldig for det havde ikke gjort nogen forskel.
Jan satte implantatet i for hurtigt og i for lidt knogle, det har jeg to (nye) tandlægers ord for.
Jeg kan også dokumentere det med de røngtenbilleder der blev taget ved indgrebet.
Fysiske og økonomisker smerter til trods, er det mest provokerende næsten, at Jan Sommer giver patienten skylden.
Så derfor: Skulle man overveje et tandimplantat hos Jan Sommer vil jeg til hver en tid i stedet anbefale en smed og en stykke tygget gulerod til at fylde hullet.








