Terrasserne er ikke prisen værd
Terrasserne er lejeboliger på Artillerivej 159. Boligerne udlejes som liebhaverboliger. Lejen er derfor høj.
Men materialer og vedligehold er langt fra den eksklusive kvalitet lejemålene udgives for at være.
Jeg har boet her fra det blev opført i 2022/2023. Allerede fra start var der problemer. Alt fra kloakken til indretning (herunder bemaling og materialer) har været elendigt. Mangelgennemgangen ved indflytning har vist sig værdiløs, da fejl ikke er blevet udbedret. Og den lovede 1 års gennemgang blev droppet.
Flere lejligheder har haft fugtproblemer og varme- og ventilationssystemet virker heller ikke korrekt. Vedligehold findes ikke - i hvert fald ikke den del udlejer skal levere. Derimod findes der strenge forskrifter for hvordan lejer forventes at Vedligeholde lejemålet. Og hertil enorme regninger ved fraflytning, selv efter korte lejemål på under 3 år.
Når ting ikke virker, tager det måneder at få ordnet.
Fællesområderne er ingen undtagelse. Her er beskidt, planterne i krukker & plantekassrr er halvdøde og vores skraldeskur deles med hele kvarteret.
Liebhaveri?! Det er svært at få øje på. Det er kun huslejen, der lever op til den betegnelse.
Den eneste grund til at jeg stadig bor her, er at det er dyrt at flytte. Og så er beliggenheden god ift min arbejdsplads.








