Professionelt samarbejde, i øjenhøjde – med plads til humor
Da vi, Gimlis Crossfit, fik TRE60 anbefalet, var det med et meget konkret behov:
hjælp til de sociale medier og strategisk sparring omkring vores synlighed og brand (og en stille erkendelse af, at man ikke behøver kunne alt – heller ikke når man har drevet virksomhed i mange år/er mange år).
Vi er to virksomhedsejere på henholdsvis 46 og 50 år – ikke 25 og opvokset med sociale medier – og vi havde brug for hjælp til at brande os selv, blive mere synlige over for samarbejdspartnere og nå markant bredere ud på sociale medier. Det var en opgave, vi ærligt talt ikke selv kunne eller burde løse alene. Vi ønskede ikke en hurtig løsning eller det nyeste smarte fix, men et langsigtet samarbejde, der kunne udvikle sig og blive større i takt med, at vi selv gjorde (og i et tempo, hvor man også kan følge med, så godt én på +50 kan).
Fra første møde blev vi mødt i øjenhøjde med god humor, stor respekt for vores udgangspunkt og en imponerende hurtig forståelse for, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. Samtidig stod det hurtigt klart, at der bag den uformelle tilgang ligger et meget professionelt blik og en solid strategisk indsigt i både branding, kommunikation og udvikling over tid – uden at nogen talte hen over hovedet på os eller begyndte at forklare internettet fra bunden.
Vores samarbejde med TRE60 har fra starten været tænkt langsigtet – ikke som et enkelt projekt, men som et forløb med kontinuerlig sparring, justering og retning. Det er netop her, de virkelig skiller sig ud. Vi oplever et team, der løbende følger med, udfordrer os konstruktivt og hjælper os med at tage næste skridt, uden at det føles forhastet eller forkert – også når vi selv har mange bolde i luften på én gang.
Noget af det, vi værdsætter allerhøjest, er deres respekt for vores brand, kultur og vores måde at kommunikere på. Vi har klare værdier og en stærk identitet, som vi ikke ønsker at gå på kompromis med – og TRE60 formår at udvikle og forstærke det, vi står for, uden at udvande sjælen eller autenticiteten. Tværtimod har samarbejdet gjort os skarpere, mere tydelige og mere modige i vores kommunikation (og givet os lidt mere ro i maven).
Vi oplever et team, der ikke bare leverer SoMe-indhold, men som aktivt bidrager til vores udvikling som virksomhed og brand. Det er professionelt, gennemtænkt og hele tiden i bevægelse – også når verden omkring os gør det samme.
Og så er der en detalje, som måske betyder mere, end man lige tror: deres håndtering af vores panik-opkald. Dem, der starter med:
“VI SKAL VIRKELIG OGSÅ BRUGE DET OG DET.”
Her bliver vi altid mødt præcis dér, hvor vi er – gerne med et smil på læben, ro i stemmen og en løsning, der giver mening (og som ikke kræver, at vi sætter en hel eftermiddag af til at forstå den).
Vi kan varmt anbefale tre60 til virksomheder, der ønsker at udvikle deres synlighed og kommunikation langsigtet, professionelt og strategisk – uden at miste sig selv undervejs. Især hvis man er typen, der gerne vil have tingene gjort ordentligt, men også sætter pris på, at samarbejdet er til at være i.
June 1, 2025
Unprompted review