Useriøs virksomhed
Min udenlandske kæreste ville gerne lære dansk og vi kontaktede derfor Ucplusdansk.dk for at få ham tilmeldt et hold. I første omgang gik der over en måned, før vi fik svar på vores mail. Efterfølgende fik vi lavet en aftale om et tidspunkt, hvor min kæreste skulle have en telefonsamtale med dem og de derfor lovede at ringe til ham på den udvalgte dato. Det skete dog aldrig og min kæreste ringede derfor til dem, fik en mand i røret der sagde han ville ringe tilbage igen om 5 minutter, hvilket han aldrig gjorde. Synes ærlig talt ikke det kan være rigtigt at det skal være så besværligt at komme til at lære dansk. Min kæreste har derfor nu valgt at betale sig til danskundervisning et andet sted, hvor han følte han blev taget mere seriøst.







