Elendigt system
Jeg købte et vaskeabonnement ved Varde Bilvask, da jeg tænkte det ville være nemt at sætte vasken i gang fra en app, uden at skulle forlade bilen.
Desværre har jeg alligevel enten skulle stige ud af bilen, og ind for at trykke på en startknap. Eller også har jeg skulle ringe til deres hotline, så de har startet vasken.
Det er desværre ikke kun sket en gang. Det er sket stort set hver eneste gang, det er også sket så sent som i dag.
Jeg har endda tidligere skrevet en mail til Varde bilvask, fordi der har været noget galt. Jeg har så sent som i dag sendt en ny mail.
Hvis jeg ville stige ud af bilen når den skulle vaskes, så havde jeg ikke købt et abonnement. Nu er jeg blevet så træt af det, så jeg har opsagt abonnementet pr. d.d.
Det er ikke fordi jeg ikke vil have et vaskeabonnement, det skal bare være et sted, hvor vaskehallen fungerer efter hensigten og mit behov.








