En ferieperle ved vestkysten
Vi er lige kommet hjem fra en uges ferie ved Vesterhavet.
I den lille by Kloster, 4 km fra Søndervig, finder du West Coast Cottage.
Det vidunderligt søde par Charlotte og Ian har skabt en ferieperle af tre skønne ferielejligheder med udgang til egen lille have med duftende hække af klematis og honeysuckle i en gammel landidyl, hvor de selv bor.
Du har udsigt over marker og Stadil fjord, og der er en fuldstændig vidunderlig ro og fred.
Omgivelserne er SÅ velholdte og lejligheden indeholdt alt, hvad vi skulle bruge. Fuldt udstyret køkken, fint wifi, masser af kanaler på TV, - og ikke mindst ankommer man til rene velduftende senge og blomster i vaser fra haven.
Charlotte og Ian formår at få dig til at føle dig inderligt velkommen, - og så får du noget for pengene.
Mine varmeste anbefalinger. Tak for en skøn uge :-)
Kærlig hilsen Hanne.







