Godt håndværk - ringe koordinering
Aars Blik med Søren Lauridsen i spidsen stod for koordineringen af renovation af badeværelse hos os, hvor han skulle koordinere mellem sit eget firma, et murerfirma samt et kloak-beton firma.
Det håndværksmæssige som Sørens folk lavede er helt i top, men vi oplevede desværre alt for ofte at Søren ikke informerede os om hvad der skulle ske, hvornår hans folk var her eller hvorvidt der var ændringer i planen. Trods jeg påpegede den mangelfulde kommunikation oplevede jeg ikke nogen væsentlig bedring.
Den hårde karakter herfra skal ses som et udtryk for hvor vigtigt vi mener kommunikationen er - dog hvis man skal have lavet et mindre projekt der ikke involverer større koordinering mellem flere aktører, så kan man roligt vælge SL. Problemerne ser ud til at opstå hvis firmaet skal agere tovholder.








