Levende larver i sengetøjet
Vi fik det gamle lille hus ved gårdhaven, hvor der er to dobbelt værelser. Det så hyggeligt ud, men det viste sig, at være en zoo.
Værelse 81: Da vores ven løftede dynen og hovedpuden var der levende larver, som kravlede rundt. Vildt ulækkert. Ville gerne vise jer videoen, men den kan ikke vedhæftes. Hun fik et nyt værelse i det nye.
Værelse 80: Vi tjekkede vores seng, som var ren uden dyr, men på gulvet var der store nullermænd med døde insekter i - spind i loftet med levende edderkopper i - rester på natbordene af kiks, hvor papiret lå på gulvet, noget fedtet stads på det andet natbord, hvor der havde ligget en neglesaks. Lampen i badeværelset var der mange døde insekter i, og under stolen var der rigtigt meget spind med døde dyr. Det vidnede om, at der ikke rigtigt bliver gjort ordentligt rent. Vi overvejede at gå op og få et nyt rengjort værelse, men der var klokken 22.30. Vi var trætte efter en lang dag på motorcykel, så vi tænkte, at vi overlevede nok. Da vi lige skulle runde dagen af med vores ven, hørte vi dyreskrig inde i væggen. Først troede vi det var en kat, men det var altfor højt og varede i ca 4-5 minutter. Derefter løb dyret op - inde i væggen og hen over loftet. Så det var jo nok en husmår. Føj. Næste morgen - uden ret megen søvn - viste jeg billeder af alle dyrene og fortalte dem om dyret i væggen/loftet. Skulle selv gå ud og forklare pedellen om husmåren. Som plaster på en enormt dårlig men dyr overnatning, ville de give os en øl til vores frokost. Svarede at vi ikke skulle spise frokost der, da vi skulle videre på ferie og med færgen. Da vi så senere pakker ud på et andet hotel opdager vi, at vi har glemt vores mobilopladere. Ringer til dem og de har fundet dem. Bliver oplyst om, at det vil koste mig 250 kr. Siger om de måske kunne give det som et lille plaster på oplevelsen. Det kunne hun ikke svare på. Der er nu gået 5 dage og vi har ikke hørt eller modtaget noget. Sikke et sted.
Måske det er en zoo?



