Kan ikke anbefales
Vi kan desværre ikke anbefale andre at handle hos Baumgartendesign.
Vi købte en “Changing tabletop with clouds” af plexiglas. Til at starte med, var vi rigtig glade for produktet. Efter ca. 9 mdr begyndte plexiglasset at revne. Revnerne kom fra den ene dag til den anden, uden at vi brugte den. De er på begge sider hele vejen langs de to øverste kanter.
Vi skrev til Baumgartendesign og fik at vide, at vi havde rengjort pladen med sprit og at det får plexiglasset til at revne. De skrev, at det stod i produktvejledningen og derfor dækker reklamationen ikke.
Problemet er bare, at vi har læst produktvejledningen og har ikke anvendt spritholdige rengøringsmidler. I øvrigt har vi passet godt på pladen og ikke misligeholdt den. Det skrev vi naturligvis til baumgartendesign, men de har ikke svaret. Vi har også skrevet til firmaet over deres facebookside, men også uden svar. Vi føler desværre, at de ignorerer os for at undgå at skulle handle yderligere på vores reklamation og derfor kan vi ikke anbefale andre at handle hos firmaet.

