Hej Dan Christiansen
Jeg er ked af at læse, at du oplever, at du ikke har fået den service, du forventede.
Vi har ikke et ticketsystem, og derfor kan jeg desværre ikke umiddelbart genkende den henvendelse, du henviser til. Hos Concept Data tilbyder vi supportaftaler til kunder, der ønsker direkte support fra vores konsulenter. Har man ikke en supportaftale, henviser vi til Unicontas egen support. Dette informerer vi altid vores kunder om, så de ved, hvor de kan få den bedst mulige hjælp.
Jeg kan heller ikke finde registreringer af supporthenvendelser eller telefonopkald under det navn, du har anmeldt med. Da der heller ikke er oplyst et firmanavn, har jeg svært ved at undersøge sagen nærmere og få klarlagt, hvad der er sket.
Du er meget velkommen til at kontakte mig direkte, så vil jeg gerne se nærmere på forløbet og finde en løsning. Har du en supportaftale, fremgår det tydeligt, hvilket telefonnummer du skal kontakte, og vores faste supportteam gør altid deres bedste for at hjælpe vores kunder hurtigt og kompetent.
12.06.2026:
Jeg kan se, at du har kommenteret på mit tidligere svar.
Det er korrekt, at mit svar kommer sent.
Vi har ikke et aktivt abonnement hos Trustpilot og modtager derfor ikke løbende notifikationer om anmeldelser.
Det er min forståelse, at din utilfredshed vedrører en service, som der ikke har været indgået en kontraktlig aftale om.
Concept Data arbejder primært med B2B-kunder, hvor samarbejder og leverancer er reguleret af konkrete aftaler.
Hvis en aftale ikke overholdes, har begge parter naturligvis mulighed for at gøre indsigelse eller søge juridisk afklaring.
I dette tilfælde er der imidlertid ikke indgået en aftale om den ydelse, som anmeldelsen omhandler, og derfor mener vi ikke, at anmeldelsen giver et retvisende billede af vores virksomhed eller vores leverancer.
Vi bestræber os altid på at levere høj kvalitet og god service til de kunder, vi har indgået aftaler med.
Vores fokus er at opretholde professionelle og konstruktive samarbejder baseret på klare aftaler og gensidig forståelse.
Hvis du ønsker at drøfte sagen nærmere, er du velkommen til at kontakte os direkte.
Med venlig hilsen
Kris Klintebæk
Concept Data A/S