Aldrig igen...:(
Bookede via Vio.com til en acceptabel pris.
Efter ca. 10 timers bilkørsel ankommer jeg lidt i kl. 22 med to trætte børn.
Til min skræk er der ikke nogen reservation, som jeg dog kunne dokumentere via app'en fra Vio.com.
På trods af receptionens absolut ingen engelsk-kundskaber, så finder hun et værelse til os, som jeg betaler med kort - selvom hun oprindeligt krævede et markant højere beløb ift. hvad jeg bookede til. Det beløb bliver så efter min protest rettet til et beløb, som matcher min oprindelige reservation via Vio.com.
Jeg har også booket overvåget parkering bag hegn, hvor der så heller ikke er plads til mig. Derefter dirigerer receptionen så en tilfældig ansat, som heller ikke kan engelsk, til at få mig anvist til en busholde-plads, hvor jeg så må parkere. Men dog stadigvæk bag hegn under overvågning.
Langt om længe efter ankomst på værelset opdager jeg, at beløbet for min reservation via Vio.com er allerede betalt. Så nu har jeg betalt dobbelt.
Efterfølgende morgen undskylder en anden receptionist på godt engelsk, at der skete en fejl igår aftes, hvorefter hun foranstalter tilbageførsel af beløbet.
En tilbageførsel af hele beløbet med undtagelse af 100 CZK til dækning af turistskat, hvilket jeg igen kan dokumentere via app'en fra Vio.com, at det har jeg betalt. Så jeg modtog hele beløbet.
Men det kostede mig alligevel DKK 44,93 i kursdifference, fordi gårsdagens receptionist ikke magtede sit arbejde.
Ellers ok værelse uden aircondition på et hotel, som minder om Stalin-tidens Sovjetunionen. Madrasserne kunne ihvertfald godt være fra før Murens fald, da de er sindssygt hårde.
Badekar med tilstoppet afløb - Det kunne være bedre med et brusebad.

