Jeg havde i januar 23 en sag ved…
Jeg havde i januar 23 en sag ved Huslejenævnet, Randers.
Formanden havde inden fremmøde ringet mig op og skreget mig ind i hovedet, at hun nægtede at tage min sag, hvis ikke jeg stoppede med at sende mails til nævnet.
Jeg havde aldrig prøvet at oprette en sag og regnede med, at man skulle være enormt omhyggelig med beskrivelsen af fejl og mangler ved boligen samt være punktlig og svare, så snart de responderede.
Jeg havde vel brugt hundredvis af timer på at forberede sagen. Anede ikke, at det var en fordel at fremstå sjusket, inkompetent og hjælpeløs.
Men formanden var øjensynligt meget fortørnet over min pligtopfyldende og retskafne adfærd.
Jeg blev selvfølgelig bange for hende, og da jeg havde både stress og depression grundet chikane fra udlejer og nu også trusler fra nævnets formand, sendte jeg endnu en mail (selv om hun havde forbudt mig det).
I mailen gjorde jeg formelt og meget venligt opmærksom på, at jeg ville lydoptage besigtigelsen på min telefon, så jeg, ved en eventuel efterfølgende retssag, ville kunne dokumentere forløbet. Jeg havde fået bekræftet fra tre uafhængige jurister samt LLO og Digura, at dette var fuldt ud tilladt.
På dagen blev jeg som det første nægtet at lydoptage besøget. Der var en ung advokat med som en del af nævnet, og hun klargjorde, at jeg ikke havde hjemmel til at lydoptage besøget. Et åbenlyst lovbrud, som ingen modsagde (tror hun er fungerende næstformand i rådet nu). Tænk at formand, advokat og repræsentanter samstemmende bryder soleklar lovgivning, uden at én eneste siger fra. Og hvad skulle jeg stille op, formanden havde jo allerede truet med at nedlægge min sag...
Der var flere punkter, jeg ikke fik medhold i, bl.a. at der var en ubegribelig stank fra toilettet. Stanken kom primært om morgenen og om eftermiddagen, når der var pres på faldstammen fra den øvrige del af opgangen. Huslejenævnet var her om formiddagen, og derfor var stanken ikke særlig slem.
Anyway, da jeg flyttede ind (august 22), var faldstammen flækket på langs i én meter, og jeg boede i gennemgribende stank i over fem måneder, før ejeren lavede det. Stanken fra toilettet nåede jeg at leve med i 1,5 år, før en ny vicevært fik bestilt en VVS'er. VVS'eren sagde, at det hele så fuldstændig hjemmelavet ud, at der praktisk talt var hul direkte ned og ingen isolering (deraf stanken).
Et andet punkt, jeg ikke fik medhold i, var punktet om skimmelsvamp og ulovlige installationer på loftrummet. Man skal op ad en meget ubehagelig stige og gennem en lem i min entré for at komme derop. Dette nægtede samtlige deltagere fra nævnet. Formanden mente, det var under hendes værdighed. Og repræsentanten for ejerne bebrejdede mig allerede, da jeg åbnede døren ind til lejligheden, at jeg boede på tredje sal. Begge nægtede også at kravle op på hemsen (et punkt om lugtgener fra loftrummet).
Loftrummet er gigantisk, mørkt og møgbeskidt. Man skal helt op for at kunne se omfanget af de ulovlige installationer og al skimmelsvampen.
Det er mystisk, at mennesker, som end ikke har set installationerne og skimmelsvampen, kan vurdere, at alt er fint...
To år efter fik jeg medhold i en sag om ulovlige installationer via Sikkerhedsstyrelsen.
Nu er vi i juli 2026. Vi har haft fem forskellige ejere, og der er ikke grænser for, hvilke lidelser og lovbrud jeg har været udsat for.
I foråret fik jeg medhold i en sag ved kommunen om massiv skimmelsvamp og brandfarlige forhold.
Ved kommunen bliver jeg dog også kørt rundt, ingen lovgivning overholdes og jeg holdes som gidsel i sagen, fordi hverken kommunen eller ejeren gider påtage sig det økonomiske ansvar det kræver at gøre boligen og ejendommen bare nogenlunde sundheds- og brandsikker.
Jeg er blevet alvorligt og kronisk syg af skimmelsporer og mikrotoxiner samt den strukturelle psykiske nedbrydning fra de diverse instanser og udlejere.
Min forsikring vil ikke betale for erstatning af mine ting, da Huslejenævnet, kommunen og udlejerne har været orienteret siden slutningen af 2022.
Der var en kvindelig medarbejder, som kørte mig rundt i et manipulerende, absurd teater i to og et halvt år ved kommunen, før jeg offentliggjorde sagen, og de pludselig blev tvunget til at reagere.
Efterfølgende har jeg fundet ud af, at det var den samme kvinde, som negligerede og afviste alle henvendelser fra bekymrede beboere, medarbejdere og whistleblowere i Nordic Waste-sagen.
Velkommen til Randers, Danmarks største skraldespand, hvor borgerne køres i sænk og ødelægges mentalt...
Jeg har aldrig i mit liv oplevet så megen kammerateri, korruption, lovbrud og kriminalitet som her. Min anmeldelse skitserer kun en brøkdel af forløbet...



