Kadeau Bornholm
Kadeau Bornholm
Vi havde booket bord en af de sidste aftener i september og ankom, netop som aftenen gik på hæld og dannede det perfekte 180-graders scenarie mellem restauranten og udsigten over bølger og hav.
Vi blev taget godt imod og favnet af den stemning, som efterlader én med følelsen af at være kommet hjem, selvom man er her for første gang.
Vi sad ved gudernes bord – midt i skønhed og varme – og nød retter, som blev serveret i både kreative, enkle og smukke præsentationer, med lokale råvarer, så sanserne glædedes. Smagen, originaliteten og den samlede madoplevelse gjorde aftenen til noget helt fænomenalt.
En af mine bedste restaurantoplevelser nogensinde. Yazmin Fox Eisen







