Hvidovre Låseservice - under al kritik!
Jeg kan på ingen måde anbefale nogen at ringe til Hvidovre Låseservice, hvis de har brug for en låsesmed. Deres service-niveau er simpelthen ikke-eksisterende!
Fredag d. 9/3 havde jeg problemer med at komme ind af min hoveddør - nøglen kunne ikke drejes rundt. Indenfor sad min kun 4 mdr. gamle hundehvalp og gøede som besat, da han kunne høre mig udenfor - og på det tidspunkt ikke havde været ude i seks en halv time, da vores hundelufter heller ikke havde kunnet komme ind.
Jeg ringede derfor til Hvidovre Låseservice, hvor jeg talte med en kvindelig medarbejder, der spurgte, om hun skulle få låsesmeden til at ringe til mig mht. pris. Dette afslog jeg og sagde, at jeg bare gerne ville have, de kom og lukkede mig ind hurtigst muligt. Hun lovede derefter, at de ville være der i løbet af en halv times tid.
Da der var gået over 40 minutter ringede jeg igen for at høre, hvor langt de var. Denne gang fik jeg fat i låsesmeden selv, der bestemt ikke lød som om, han var på vej. Da jeg - høfligt - spurgte, hvornår han regnede med at kunne være der, svarede han arrogant, at han syntes, jeg bare skulle ringe til en anden. Jeg svarede, at jeg allerede havde ventet i over 40 minutter, og om han ikke bare kunne komme, hvortil han svarede, at han "ikke gad det der stress en fredag eftermiddag", og at "man ikke kunne forvente, at han bare ville smide alt, han havde i hænderne for at komme og lukke folk ind".
Jeg vil aldrig nogensinde kontakte Hvidovre Låseservice igen - og kan heller ikke anbefale nogen andre at gøre det, hvis de har brug for en låsesmed.
Heldigvis fik jeg i stedet fat på [externt link fjernet] - [Sensitiv information fjernet] - der kom inden for 25 minutter og ydede en rigtig god service.

