Fup og firben.
Havde hørt meget godt om det smukke Toscana, og glædede os derfor til 14 dage med godt vejr, hyggelig omgivelser og total afslapning i vores sommerferie. Vejret var RIGTIG godt, men så stopper det positive også. Lejligheden som var en del af et større Toscansk hus, havde vi lejet herhjemme igennem Mille Fiori. Forventningerne udfra udlejerens beskrivelse og fotos (som var manipuleret) var store, men vi blev svært skuffede. Selve lejlighederne var OK rene og pæne, de manglede dog en del bestik og service. Omgivelserne manglede alt det vi havde forventet. Billederne er åbenlyst manipuleret, poolen var hverdag beskidt og fyldt med døde insekter, hvilken vi selv måtte rense, ukrudt overalt, ingen hyggelig terrasse som beskrevet, manglende velkomstpakke og velkomstbuffet som lovet, vi måtte selv gå i kælderen og finde stole, borde og parasoller, og vi kunne ikke snakke med personen på stedet. Hun kunne kun Russisk og Italiensk, selvom vi var blevet informeret om at "personen på stedet taler tysk og engelsk". Men værst er alt er dog Mille Fiori's indehaver, Henriette, som slet ikke kan se nogen af alle disse ærgrelser og afviser blankt vores klage. En træls ferie med masser af ærgrelser og spild af tid + penge..... ALDRIG MERE Mille Fiori
September 8, 2009
Unprompted review