Vi er som revisorer underlagt tavshedspligt, og har som følge heraf ikke mulighed for at kommentere den konkrete sag.
Vores kunder har indenfor almindelig kontoråbningstid fra 8.30 - 16.00, om fredagen kun til kl. 15.00 altid mulighed for at komme i telefonisk kontakt med os på 47 77 12 10. Skal man i kontakt med en navngiven medarbejder kan det ske, at denne er ude af huset til kundemøder og arbejde, og derfor ikke er tilgængelig på dette tidspunkt. Der vil være mulighed for at lægge en telefonbesked og den pågældende medarbejder vil vende tilbage, når der bliver mulighed herfor.
Der vil også være mulig både at skrive direkte til alle vores medarbejdere - mailadresserne findes på vores hjemmeside eller henvende sig via vores hovedmail - revision@naerrevision.dk
I forhold til vores faktureringspolitik, så foretager vi løbende en omhyggelig registrering den tidsanvendelse vi har til at servicere og assistere vores kunder og derved fremkommer et dokumenterbart grundlag, der sikrer at vores kunder kun bliver faktureret for arbejde som er udført.
Vi kan efter en særlig og individuel vurdering fra sag til sag, vurdere at vi har behov for at acontofakturere før arbejdet udføres men slutfaktureringen kan, jf. ovenstående, dokumenteres ud fra en faktisk tidsanvendelse.
Er man som kunde uforstående overfor hvilket arbejde der er udført, så anbefaler vi, at man udbeder sig en uddybende forklaring herfor.
Vi forsøger til en hver tid at have en god og ordentlig omgangstone i såvel vores skriftlige som verbale kommunikation med vores kunder. I ekstremt få og enkeltstående tilfælde, er vi desværre ude for at dette ikke er muligt, da det naturligvis også forudsætter at dem vi kommunikerer med, også bringer den samme indstilling til samtalen. Der er selvfølgelig en grænse for hvor meget vi kan og skal acceptere. Vi strækker os dog altid rigtig langt, da det på ingen måde er i vores interesse, ikke at kunne kommunikere ordentligt med såvel nuværende som fremtidige og forhenværende kunder og samarbejdspartnere.