Super servering meeen....
De 3 stjerner er helt klart serveringens fortjeneste. Det er en familieejet restaurant, og specielt de 2 søstre, der serverede var et plus.
Vi var en gruppe venner, der var til julefrokost. Vi havde bestilt buffet og frie drikkevarer under maden. 685 kr. incl. moms. Prisen er for dyr, når arrangementet starter kl. 19, og allerede før kl. 22.00 var det slut med de frie drikkevarer. (vi vidste ikke, at det var for så kort tid)
Flere andre anmeldere har skrevet negativt om stedets indretning og træk. Der er vi helt enige.
Vi havde valgt stedet, fordi der ville være gammel musik og lidt nyt. Det gamle blev udført af hyggepianisten under maden, men da kl. var 22.00 var det som om vi var et helt andet sted, og ikke positivt.
Det væltede ind med yngre mennesker, musikken steg til et niveau, hvor man ikke kunne føre en almindelig samtale, selv om vi bad om at få den dæmpet lidt flere gange. Vi troede det var kun var for folk, der havde bestilt bord - altså et lukket arrangement. Men nej, efter søstrene var blevet betalt for arrangementet, var de væk, og så var det et diskotek. Vi gik, selv om vi havde troet, at det var her, vi skulle hygge os hele natten.
Der skal virkelig laves noget om, hvis vi skal holde julefrokost der en anden gang.
December 20, 2014
Unprompted review