Bliv væk, forskelsbehandling og intet service.
Vi havde set frem til en hyggelig aften på Ballast i Skive, men det blev desværre en oplevelse, vi sent vil glemme, for alt blev forkert. Vi havde reserveret bord til 3 personer, men allerede ved ankomsten blev vi mødt med beskeden om, at vi havde booket til 4. Vi gik til bordet, skyndte os at finde vores bekræftelse, hvor der tydeligt stod 3, men blev alligevel mødt med uforståenhed. En mærkelig og ubehagelig start på aftenen. Da vi fik maden, var der ingen opfølgning overhovedet.
Selv vinen for vi besked om hun bare kan sætte. Vi siger den skal da lige smages til, hvilket hun accepterer. Ingen kom forbi for at spørge, om maden var god, om vi manglede vand, vin, sauce eller andet. Efter at have siddet længe uden service markerede vi, at vi gerne ville have kontakt. Vi spurgte pænt, om vi kunne få lidt mere sauce og kød og fik en meget bestemt besked om, at der ikke er opfyldning. Der var den mad der var og det var det.
Vi tilbød endda at betale ekstra for sauce, men beskeden var klar, nej. Vi bad herefter om mere vand, som vi dog kunne få. Det mest chokerende var, at vi kort efter ser bordet ved siden af få både ekstra sauce og opfyldning præcis det, vi fik afslag på. To andre gæster i restauranten henvendte sig endda bagefter til os og fortalte, at de havde bemærket forskelsbehandlingen, og at “de andre” som fik ekstra service åbenbart var kendte på stedet. Vi havde ellers gerne bestilt en ekstra flaske vin (og vi havde ikke valgt den billigste), da vi går op i gode vine, men ingen viste interesse for, at vi skulle gå tilfredse fra stedet. Vi gik derfra skuffede, chokerede og med en følelse af at være mindre værdige gæster. Vores råd er simpelt: Bliv væk fra Ballast Skive. Brug pengene et andet sted i byen, hvor service, ligeværdighed og gæstfrihed faktisk betyder noget. Vi kommer aldrig igen.







