Problemer med skimmel
Har haft nogle småproblemer med skimmel i kanten af nogle af vores vinduer og har derfor forsøgt at fjerne det uden held, så jeg kontaktede
derfor Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeri og Sundhed og det var super skuffende.
De fremsendte en standardskrivelse som jeg nærmest grinede af...
Tak for din mail
Skimmelsvampe vokser ved høj luftfugtighed på overfladerne af organisk materiale, og kan ofte findes i sammenhæng med kolde ydervægge eller særlige kuldebroer. Den varmere luft fra boligens kondenserer i mødet med de koldere overflader og fugten kan give anledning for skimmelsvampevækst. Problemer med for høj luftfugtighed, kommer til syne når man har skiftet til tættere vinduer og i nogle tilfælde kan ruderne være mere varmeisolerende end rammerne og derfor et sted hvor det først opstår kondens.
For at reducere fugtbelastningen og forebygge fremtidig vækst kan I ud over den generelle anbefaling på udluftning 2-3 gange om dagen og en jævn temperatur (min. 18° C), forsøge at reducere fugtbelastninger på boligen ved at undgå at tørre tøj indenfor, holde badeværelsesdøren lukket og sørge for emhætten bliver brugt ved madlavning. I kan forsøge at fjerne den eksisterende svamp med en klorinblanding, der har en blegende effekt. Lad virke i 20 minutter inden det vaskes af med vand og tørres.
Jeg håber denne mail kan give dig nogle svar, og du er selvfølgelig velkommen at kontakte mig igen om du har flere spørgsmål.
Bedste hilsner
{navn fjernet}
Videnskabelig assistent, arkitekt maa.
Statens Byggeforskningsinstitut
Afdelingen for Byggeri og Sundhed
Aalborg Universitetet
Dr. Neergaardsvej 15
DK-2970 Hørsholm
Jeg skrev tilbage til dem og fik så følgenede svar:
Det noget generelle svar skyldes at vi forsøger at vejlede folk i at først og fremmest finde årsagen til fugtproblemet der forårsager skimmelsvampen, for at kunne udbedre denne og undgå videre skimmelsvampeproblemer. Jeg kan forstå at det ikke var dette du var ude efter, men det er altså Rodalon og Klorin vi kan anbefale til desinficering af overflader med mindre skimmelsvampevækst. Grunden til at vi ikke anbefaler 'mere effektive' midler, er at stærkere kemikalier på sin side kan give alvorlige helbredsgener, kan skade materialerne og I mange tilfælde overhovedet ikke må bruges inden døre. Ønsker du tip om et skrappere middel, kan jeg desværre ikke hjælpe dig.
Bedste hilsner
Sikke en gang varm luft og spild af tid !


