Nul stjerner hvis det var muligt
Nul stjerner hvis det var muligt
Vi havde lejet en autocamper igennem Vi Maler ApS og har igennem hele forløbet kun kommunikeret på Facebook, på mails og mobil med Lars Matthiesen både personligt og skriftligt hvor Lejekontrakt og alle diverse papirer er med bundtekst fra "Vi Maler ApS"og med både Lars og Pernille Mathiessens navne påtrykt. Vi blev endda bedt om at depositummet skulle overføres via Mobilpay direkte til Lars Matthiesens private mobilkonto, som vi adskillige gange har bedt om at få en faktura på, hvilket er blevet ignoreret og vi betvivler derfor deres forretningsetik.
Vi havde betalt for 3 uger. Vi havde set meget fine billeder af den nyere vogn som stammede fra dens salgsannonce, men da vi ankom, kom vi ind i en ildelugtende og meget beskidt vogn. Vognen udenpå var fyldt med ridser, tidligere skader over det hele og kofangeren bagpå var samtidig repareret med gaffatape. Lars Matthiesen oplyste at han ikke havde haft tid til at få det repareret.
Vi overvejede grundigt at få udlejningen annulleret, da vi så vognen. Men vi følte os ikke sikker på at han ville give os vores penge tilbage.
Vi påpegede at vognen lugtede men han ignorerede dette. Han fortalte i stedet at vandet i vasken havde svært ved at løbe ud, men at sådan var det jo i autocampere, som han sagde. (Vi var dog ikke enige og endte med at få en dunk afløbsrens med til turen til at løse udfordringen.
Udover dette lå der beskidte måtter, køleskabet var ulækkert og fyldt med mug. Brusekabinen var sort og fyldt med grus, et skab var fyldt med ristede løg, i et andet fandt vi brugte trusser, rullemadrasser var beskidte og ikke vasket og dem efterlod vi til udlejer ved afgang. Gryder var hvide af kalk, service ikke ordentligt rengjort og meget beskidte og nussede hynder i siddegruppe og forsæder samt meget mere. Lars Matthiesens forsvar var, at man da heller ikke kunne stole på de tidligere lejere mht. rengøringen….Hmmm vi mener nu det er en udlejers ansvar, at sikre at vognen er i orden og i forsvarlig stand, inden nye lejere overtager den.
Det viste sig, at vi også kørte på totalt ulovlige dæk, som hoppede og dansede og vi endte med at bruge 3 hele feriedage på at besøge værksteder for at skifte dæk, ordne dørlås, skabe m.m. Dette kunne være undgået hvis han havde sørget for at camperen var i køreklar og forsvarlig stand. Vi måtte rykke mange gange for de udlæg vi havde inden vi modtog pengene fra udlejer. På intet tidspunkt har Lars Matthiesen undskyldt over for os, selvom vi var hans kunder og han har været meget lidt samarbejdsvilling.
Vognen meddelte også service og olieskift efter få 100 km. Vi måtte allerede første dag købe rullemadrasser, rengøringsmidler, måtter, gryder m.m. for egen regning.
Efter hjemkomst måtte vi rykke for første del af vores depositum, som ikke blev tilbagebetalt til tiden men flere dage for sent. Men da vi igen må rykke for den sidste del, dagen efter hvor det sidste depositum skulle være tilbagebetalt, får vi en besked fra udlejer om, at dette ikke vil ske, da den bagkofanger som i forvejen var i stykker viser sig har fået et lille hak. Vi har ingen ide om hvornår dette skulle være sket, da vi ved, at vi ikke har ramt noget og vi har heller ikke har lagt mærke til hakket pga. alle de andre skader der var i forvejen. Dog mener vi det kan komme fra den skadede kofanger som var revnet i forvejen og som skulle have været skiftet. Udlejer havde 21 dage til at kigge vognen efter ifølge hans egen kontrakt, men fortæller os først om skaden da vi kontakter ham omkring det sidste depositum, og hvor han nu først gør opmærksom på, at det vil han ikke tilbagebetale.
Vi har også søgt kompensation for den manglende rengøring, som han ifølge sin kontrakt selv kræver 1000 kr. for hvis vognen ikke er rengjort ved aflevering, samt for 3 dages leje som vi har brugt til at servicere hans autocamper. Dette krav er han også ligeglad med.
Vores ferie blev meget påvirket af denne oplevelse og satte en stor dæmper på ferieglæden. Vi nåede ikke det, som var planlagt i begyndelsen af vores ferie pga. vi måtte lede efter værksteder og vente på tider og reparationer.
Vi er klar over at vi har gjort den fejl at leje en autocamper uden at have set den først, men det var en kun 4 år gammel vogn, som dog viste sig at have kørt knap 145.000 km.
Efterfølgende har Vi Maler fjernet vores 1 anmeldelse og påstået at de intet har med udlejningen at gøre. Dette kan vi bevise at de i høj grad har. Så de prøver kun at frasige deres ansvar :-(
Så lej aldrig autocamper igennem Vi Maler ApS eller hos Lars og Pernille Matthiesen da de kan være totalt ligeglad med deres kunder.
September 13, 2024
Unprompted review