ADVARSEL
ADVARSEL – køb ALDRIG her uden at have set bilen først!
Handl aldrig hos Volkswagen Ringkøbing uden at have set bilen med egne øjne – og betal ALDRIG noget, før du har fået dokumenteret, at alt aftalt er udbedret. Forvent heller ikke nogen form for hjælp eller ansvar, når først handlen er gennemført – selv ikke på en bil til 700.000 kr.
Jeg var så naiv at stole på det, jeg fik oplyst over telefonen. Sælgeren virkede venlig og troværdig og gav mig indtryk af, at bilen sagtens kunne købes ubeset. Den var kun et år gammel og havde kørt 33.000 km – og den ene fejl, jeg blev gjort opmærksom på, blev jeg lovet var udbedret.
Det var den ikke.
Jeg måtte selv bruge tid og penge på at få bilen tilbage til udbedring og undvære den i en uge. Det kunne jeg endda have levet med – hvis de ellers havde taget ansvar.
I stedet blev jeg mødt af det ene løftebrud efter det andet. Jeg fik gentagne gange at vide, at de ville bestille en ny alufælg, fordi den medleverede var for medtaget – men intet skete. Jeg fik at vide, at man ventede på tid hos deres lakværksted – men igen: ingen handling.
Desuden var bilens udvendige plastdele og stafferinger ødelagt – angiveligt i forbindelse med deres ”klargøring”, hvor polermiddel var brændt fast i overfladerne og ikke kunne reddes. Bilen var ved levering så beskidt, at jeg måtte køre direkte til professionel rengøring. De sagde ærligt, at de sjældent havde set noget så ulækkert.
Og da jeg endelig forsøgte at få lukket sagen med en faktura for det lovede arbejde, blev jeg afvist med et iskoldt og arrogant svar: "Vi betragter sagen som afsluttet og besvarer ikke flere henvendelser."
Det siger alt.
Derfor må jeg nu tage sagen videre – enten gennem sociale medier eller min advokat, for jeg nægter at finde mig i en så useriøs og uprofessionel behandling.
Tænk jer rigtig godt om, før I handler her. Det bliver dyrt – ikke kun økonomisk, men også i tid, frustration og manglende respekt.
Mvh.
Jimmi Bech
Hej Pernille,
Tak for jeres tilbagemelding.
Jeg må desværre fastholde, at jeres fremstilling ikke stemmer overens med mit oplevede forløb. Bilen blev ved handlens indgåelse fejlbeskrevet, og jeres sælger anerkendte dette og påtog sig ansvaret for at få udbedret fejl og mangler. Det blev også bekræftet overfor mig, at udbedringer ville blive håndteret – men dette blev aldrig fulgt til dørs.
At bilen efterfølgende bliver betegnet som solgt på engrosvilkår ændrer ikke på, at der blev givet tilsagn og løfter om udbedringer, som jeg har dokumentation for i vores dialog. Når man først lover at udbedre fejl, men derefter trækker i land, opleves det naturligvis som meget uprofessionelt.
Jeg har gentagne gange forsøgt at finde en løsning i dialog med jer, men da sagen blev afsluttet ensidigt fra jeres side, uden at de lovede ting blev udbedret, ser jeg mig desværre nødsaget til at tage sagen videre ad andre kanaler.
Mit ønske var blot at få de aftalte forhold bragt i orden – hverken mere eller mindre.
Mvh. Jimmi Bech
July 9, 2025
Unprompted review