Uigennemsigtig proces og urimelige…
Uigennemsigtig proces og urimelige ekstraregninger
Jeg har netop afleveret en leasingbil gennem Autorola (via Jysk Finans), og oplevelsen efterfølgende er ærligt talt problematisk.
Jeg har ingen problemer med at betale for reelle skader – det er helt fair. Men det her handler om noget andet.
Ved aflevering gjorde jeg tydeligt opmærksom på, at dæktrykslampen lyste. Jeg havde allerede fyldt luft på 3 ud af 4 dæk, men kunne ikke få det sidste op. Det blev kommunikeret.
Alligevel bliver jeg efterfølgende opkrævet 1.187,50 kr. for “TPMS / dæktryksovervågning lyser”.
I rapporten står der ikke noget om, hvad der konkret er lavet – kun at lampen lyser. Det fremstår derfor som en opkrævning for en tilstand, ikke for en dokumenteret reparation.
Det giver to klare problemer:
• Min information ved aflevering er blevet ignoreret
• Prisen står ikke mål med det arbejde, der reelt kan være udført (hvis noget overhovedet er lavet)
Når man samtidig læser andre anmeldelser, der beskriver lignende forløb, efterlader det et indtryk af en proces med meget begrænset gennemsigtighed.
Min anbefaling: Dokumentér ALT ved aflevering og få ting på skrift – ellers står du svagt bagefter - eller undlad så vidt muligt dette sted!








