Cafe Lindholm, super lækker hjemmelavet middagsbuffet.
Vi var på Cafe Lindholm søndag den 10. maj til middag. Vi skulle fejre min kones fødselsdag og havde inviteret 10 gæster men grundet sygdom blev vi kun 9. Vi bliver modtaget af meget venligt og imødekommende personel. Bliver pænt vist hen til vores bord, selv om vi var der 20 minutter før tid. Ventetid på drikkevare var der ikke på nogen måde, som man faktisk kan opleve andre steder har jeg erfaret. Atmosfæren på Lindholm Cafe er super hyggelig og skøn udsigt.
Maden er en hel fortælling for sig selv, ALT var super lækkert og man kunne virkelig smage alt var hjemmelavet, skønt rugbrød og lækker smør fra Aabybro Mejeri. Vi var 9 afsted og den samlet regning lød på lidt over 2.500,00. Vi fik alle hvad vi havde behov for af drikkevare. Så 2.500 er virkelig en god pris. Vil til hver en tid anbefale Cafe Lindholm til andre.
Så tak til jer deroppe på toppen.
Bettina og Jens








