Kære Johnny
Jeg er ked af, at du oplever, at jeg skulle være fastlåst omkring, hvordan du blev fremstillet i din pressemeddelelse og er heller ikke enig. PR-samarbejdet foregik (som altid) på den måde, at jeg lavede et interview og skrev presseteksten ud fra det, du fortalte mig (samt læsning af din bog). Denne pressetekst blev sendt til godkendelse hos dig, og da den gjorde det, havde du helt ændret mening omkring, hvad du ønskede at sige pressemæssigt. Dette accepterede jeg, og vi havde teksten frem og tilbage langt flere gange, end hvad jeg plejer og stod på i mange måneder. Dette gjorde jeg, fordi jeg har stor respekt for, at du skulle kunne se dig selv i teksten. Samtidig har jeg også fokus på, hvad der skal til for, at pressemeddelelsen stadig skulle have en chance for at være interessant for medierne.
Når jeg indgår et samarbejde, gør jeg meget ud af at høre, om der er en PR-historie til bogen, der matcher med mediernes interesse. Det så jeg med din indledende historie. Den endelige pressetekst var resultat af et stort arbejde med at få en tekst, du kunne se dig selv i. Derfor undrer det mig meget, at du skriver, at jeg skulle ville fremstille dig på en særlig måde.
Den lange produktion af presseteksten har desværre også betydet, at vi kom frem til den helt store bogsæson, hvor konkurrencen om at komme i medierne er endnu større. Det har ikke gjort noget godt for chancerne.
Jeg ønsker dig og din bog alt det bedste.