Omsorgsfuldt personale, men vælg ikke kremering hos dem!
Først det gode: Personalet var på mange måder betænksomme og omsorgsfulde, da min elskede kat, Koko, akut havde fået en hjerneblødning. Efter hun gik bort, optog vi et lokale i flere timer, mens vi tog afsked med min elskede kattepige, og de gav os bare lov til at tage alt den tid, vi havde brug for. Det sætter jeg stor pris på.
Grunden til, at de ikke får fem stjerne er:
1) de bruger/samarbejder med Ada Dyrekremering, hvis man ønsker at få sit familiedyr kremeret. Men efter at have læst anmeldelser på både Google og Trustpilot må jeg bare sige, at jeg fortryder dette rigtig meget. Jeg er nu i tvivl om, om hendes krop er blevet behandlet respektfuldt efter, at hun blev sendt til kremering hos Ada. Og jeg er nu også i tvivl om, om hun overhovedet er blevet kremeret alene (som jeg har betalt mange penge for), samt om det overhovedet er min kokos aske, jeg har fået tilbage i urnen. Derudover blev jeg ikke oplyst noget om, hvor lang tid det ville tage, at få hende hjem igen. Jeg vil anbefale at Evidensia undersøger andre dyrekrematorier og vælger en samarbejdspartner med bedre anmeldelser og mere respekt for både dyr og dyrenes familier. For eksempel Jysk dyrekrematorium som får meget ros. Jeg havde gerne betalt hvad end det kostede, at hun blev sendt til kremering et sted, hvor de faktisk virkelig ærer og kærer sig for folks elskede familiedyr og familierne, der er dyb sorg. I stedet sidder jeg nu tilbage og føler, at jeg ikke har gjort det bedste for min lille baby og hendes rester. Jeg synes som kunde godt man kan forvente, at dyrlæger undersøger, om de kan stå inde for deres samarbejdspartnere. Når man er shock og sorg, tænker man jo ikke lige på at spørge, hvilket dyrekrematorium de arbejder med og derefter på at undersøge samarbejdspartneres ry, før man vælger.
2) Jeg vil godt have haft, at de havde givet mig muligheden for at være i rummet med Koko for at berolige hende og give hende tryghed på den værste dag i hendes (og mit) liv, mens de tog alle prøverne. I stedet nåede jeg kun lige at se og holde hende kort, da de fortalte mig, at det så sort ud, og jeg bad dem aflive hende, så hun ikke skulle lide mere. Jeg føler, at jeg har svigtet hende på den værste dag, ved ikke at spørge, om jeg måtte komme ind og berolige hende. Og jeg ville ønske, de havde spurgt, om jeg ville være hos hende, mens de undersøgte og tog prøver. Jeg tænkte ikke over det i situationen, fordi jeg var i shock. Men nu er det noget der piner mig dagligt, da jeg tænker, at hun må have følt sig SÅ svigtet. Hun vidste jo ikke, at disse fremmede var der for at hjælpe.








