Hej Shakib
Vi er naturligvis kede af din anmeldelse, men sandheden er at dine problemer er selvforskyldte. Vores samarbejde sluttede for 3 måneder siden, da du ikke betalte dine regninger for hosting og vedligeholdelse af løsningen hos os. På trods af din misligholdelse har du fået udleveret sourcekoderne, og vi har hjulpet dig gratis med URL overdragelsen.
SoftInform leverede din løsning i marts 2021, og vi har efterfølgende driftet, hostet og vedligeholdt løsningen i 1 år på vores servere med høj sikkerhed, og der har ikke været rapporteret et eneste incident. Softinform’s servere har forskellige sikkerhedsforanstaltninger såsom VPN, firewall, domæne controller, logiske adgangsrettigheder, datatabsbeskyttelse i realtid, sårbarhedsstyring og indtrængningsforebyggelse for at reducere risikoen for infiltration. Herudover har vi adgangskontrolforanstaltninger for systemer, applikationer, processer og information, som anvendes på operativsystemer, databaser og infrastrukturadministrative systemer. Sidst men ikke mindst krypterer vi kritiske SQL-databasetabeller med AES_256-algoritmer.
Når du klager over sikkerheden, lyder det som om din nye samarbejdspartner har sat dit nye servermiljø og databasetabellerne forkert op, men det er altså ikke vores ansvar, da du ikke længere er kunde hos os.
Hvad du har foretaget dig efter du modtog sourcekoderne, er ikke noget vi kan bebrejdes for.
Vi ønsker dig held og lykke i fremtiden, og opfordrer dig til at slette denne negative omtale, da den i princippet ikke har noget med os at gøre, men omhandler hvordan du har konfigureret (eller mangel på samme) din nye server og database.