Dårlig og arrogant behandling
Vi købte for ca 5 år siden 2 stk. SL902 lænestole med det mest slidstærke stof man kan købe.
Efter 3 år måtte vi ofre en ny pude til kr.2000 til den ene stol. Året efter var stoffet nedslidt på samme stol på det ene armlæn. Firmaet gik modvilligt med til at ombetrække stolen. Sidste år gik vippefunktionen i stykker. Vi foreslog at vi selv betalte reparation og forsendelse, men fik kun et arrogant svar tilbage at det ville de ikke hjælpe med. Det er immervæk en stol til ca. 25000.
Vi er en familie uden børn, så vores møbler bliver ikke behandlet dårligt. Vi har designmærker som vi har haft i rigtig mange år.
Aldrig har vi købt SÅ dårligt et produkt og jeg vil ikke anbefale Søren Lund møbler til andre.








