Tunegård Festlokale - Virkelig dårlig oplevelse…
Dårlig oplevelse med leje af Tunegård Festlokale.
Trods tidlig skriftlig aflysning (2 mdr. før lejeaftale) i forbindelse med Regeringens Corona-forbud
blev vi ringet op af en person fra Tunegårds Festlokaleudlejning.
Da vi ikke umiddelbart kunne sætte en ny dato for bookning af lokalet ønskede vi vore penge tilbage. Vi ville dog stadig gerne afholde den planlagte fest for 65-70 gæster, men på grund af de fortsatte Corona-restriktioner i slutningen af maj/juni 2020 var det ikke muligt at planlægge.
Argumentet fra Tunegård Festlokale var at ”andre” godt kunne holde fest for flere personer end tilladt. Af åbenlyse grunde ønskede vi ikke at overtræde Corona-forbuddet for at holde fest for vores familie og venner. Da vi ikke ønskede dette, fik vi at vide at vi var heldige – lokalet kunne lejes ud til anden side den omhandlende dag.
Da dagen for den planlagte fest var passeret, blev vi kontaktet igen og fik oplyst, at da vi selv havde aflyst festen og bookning af lokalet – kunne vi alligevel ikke få vores depositum tilbage.
Foreholdt, at lokalet jo var lejet ud til anden side – fik vi at vide, at det nu først var dagen efter, at lokalet var lejet ud.
Vi finder det meget mærkeligt / mistænkeligt, at nogen vælger at skifte dato på en stor fest en uge før festens afholdelse. Da det blev påpeget, blev personen fra Tunegårds Festlokale meget ubehagelig.
En virkelig dårlig og ubehagelig 1800 / 2000 kroners oplevelse i disse Corona-tider.
Vi skal helt sikkert ikke leje festlokale på Tunegård igen.








