Kundeignorationsafdelingen har desværre lukket for i dag
Jeg var vildt begejstret, da jeg fandt Collectech. For de ringede nemlig tilbage i løbet af 2 minutter, da jeg første gang ringede til dem.
Men så begyndte vi at abonnere på den dyreste aftale. Og så var det slut med den gode vilje.
For nu var vi kunder og dermed helt ligegyldige. Deres telefon er lukket, og MÅSKE har de en, hos et andet firma, som evt. hjælper med småting. Men han er enten for travl eller ligeglad.
Programmet i sig selv er godt, men integrationen med E-conomic fungerer ikke. Alt skal tjekkes, da man ellers rykker kunderne for regninger, de har betalt. Vi oplever, at visse kunder slet ikke oprettes i Collectech, så vi er nødt til også at bruge E-conomic for at sikre, at alle kunder rykkes.
Firmaet er fuldstændig ligeglade med deres kunder, og ignorerer dem generelt men supporten benægter, at programmet er under afvikling og bebrejder E-conomic problemerne.
Der er en eneste grund til, at jeg bruger det. Vi lever af faste kunder, og skal ofte rykke for en række af fakturaer. Det finder jeg ikke mulighed for i andre inkasso-apps. Samtidig slipper man for at skulle underlægge sig et inkasso-firma som super gerne lige vil køre en tur forbi ens kunde. Jeg vil ikke bruge tid på også at slås imod et bossy inkasso-firma, da egeninkasso fungerer fint for os. Men vi kunne have klaret opgaven på 10% af tiden, hvis Collectech havde fungeret som lovet. Dvs. hvis integrationen til E-conomic havde fungeret. Vi bruger talrige andre løsninger, som problemfri integrerer med E-conomic.
Så jeg kan desværre ikke på nogen måde anbefale Collectech pga. deres kundeforagt og dårlige integration i et ellers godt produkt. Hvilket er en skam, når jeg ikke kan finde alternativer til programmet som passer os godt.






